Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hjerne og hjerte på rette sted

Bæredygtighed udvikler børns hjerner

Vi arbejder med bæredygtighed på flere måder – både i forhold til klima og miljø, men i særdeleshed i forhold til at forskellighed er en styrke - alle har noget at byde ind med. 

Et inspirerende og højt pædagogfagligt miljø er derfor vigtig for os i Vuggestuen Magnolia. Vi er fagligt og pædagogisk bl.a. inspireret af principperne i ICDP (International Child Development Programme). 

Principperne bygger på positive udviklingsværdier, der tager udgangspunkt i, at vi møder børnene ud fra det, de kan og magter. Vi gør det ved at se, bekræfte og opmuntre børnene i de mange initiativer, de er en del af i løbet af en dag. Og vi gør det ved at guide børnene til at forstå og lære de leveregler, der findes i vores kultur og samfund.

 

Kærlig og lærerig omsorg sikrer børns trivsel

Et godt børneinstitutionsliv handler, for os, blandt andet om at alle i huset har hjertet og hjerne på det rette sted, at vi voksne er nærværende, anerkendende, har en positiv omgangsform og tone i forhold til børnene, forældrene og ikke mindst personalet i mellem - at vi alle kan give tid til hinanden. 

 

Tillid, ærlighed og åbenhed

Endelig vil vi gerne kendes på, at vores dagligdag og arbejdet med både børn, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere bygger på tillid, ærlighed og åbenhed. 

Det betyder, at I kan være sikre på, at vi kommer til jer hvis vi har brug for en snak vedr. jeres barns trivsel - og vi forventer af jer, at I ligeledes kommer til os, hvis I har spørgsmål, kritik eller kommentarer til vores pædagogiske praksis og jeres barns trivsel. 

 

Legende og lærerig leg

Vi har en opmærksomhed på, hvordan vi som pædagoger indtager forskellige positioner i forhold til at styrke og understøtte legende læring og lærerig leg. Den voksne skal være bevidst om og har fokus på at støtte barnet i l legende læring og lærerig leg. 

Vi vil i hverdagen arbejde med at tage del i børnenes lege, der hvor det giver mening og hvor vi kan bidrage positivt til udviklingen, samt støtte til at alle børn får deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber i løbet af dagen. Nedenstående model er god til at forstå, hvordan den voksne kan positionere sig på forskellige måder i læringssituationer. (modellen er inspireret af sociolog Basil Bernstein).

De tre læringsrum

 

Børnene har lav indflydelse på indhold og form 

Børnene har høj indflydelse på indhold og form 

De voksne har høj indflydelse på indhold og form 

1. læringsrum 

Voksenskabt 

Læring 

Den voksne går foran barnet 

2. læringsrum 

Voksenskabt 

Læring 

Den voksne går ved siden barnet 

De voksne har lav indflydelse på indhold og form 

 

3. læringsrum 

Leg og spontane oplevelser 

Den voksne går bag ved barnet 

Legen har et særligt fokus

I Vuggestuen Magnolia ved vi, at børn der er gode til at lege også er gode til at lære og har derfor er et helt særligt fokus på legens betydning.  

Se illustration nedenfor: 

Har I bare leget i dag?